Mere end bare gymnastik

Martin Ebro / 17.03.2004
Cuppen består af fire løb i hver sin landsdel, og er bygget op af en platform bestående af mountainbiking, orienteringsløb, rapelling/klatring, skydning og kano/kajak i det omfang vejret tillader det. Derudover har de enkelte arrangører mulighed for at lægge andre momenter ind. Med i konceptet hører også en udendørs overnatning, hvilket giver holdene mulighed for at møde hinanden aftenen inden løbet og tilfører cuppen en social dimension.

Lisbeth Kernfelt, der har været arrangør for det første løb, sagde efter løbet, ”Vi har været meget tilfredse med løbet og har kun fået gode tilbagemeldinger. Samtidig arbejder vi på at finpudse konceptet frem mod de næste løb og forhåbentlig også frem mod næste år, hvor vi gerne vil placere løbet endnu tidligere på året - mens det stadig er vinter.”

De næste løb foregår på Bornholm, Nordvestsjælland og i Ribe og ved afslutningen af det sidste løb, vil der blive kåret en vinder i både mix- og herrerækken. Vinderen bliver fundet ved at lægge tiderne fra alle fire løb sammen.

Adventureracing er en forholdsvis ny disciplin i DGI-regi, men Adventure Cuppen er samtidig udtryk for at DGI gerne vil udvide rammerne. \"Vi vil gerne udvide begrebet friluftsliv - tage det fra bålsnitning til idrætscross. Med landskab, eventyr og oplevelser som omdrejningspunkter vil vi gerne være en del af det moderne ekspeditionsliv\", siger Lisbeth Kernfelt.

At dømme ud fra holdenes reaktioner ovenpå løbet i Karpenhøj, er der håb om endnu flere deltagere til anden afdeling af DGI Adventure Cup, som finder sted den 24. april i Rønne.

Se mere om cuppen her.
PayPal Limited Edition SleepMonsters BUFF Patreon SleepMonsters Newsletter SleepMonsters Calendar SignUp