Ulykke i Portugal XPD race.
Clas Lau / 10.10.2004
Under den afsluttende etape i Portugal ZPD race kom Peter Nejsig fra Team FjällRäven ud for en ulykke. Det skete under en tyrolean traverse (vandret rebsbane).Rebsbanen var sat op over en dyb kløft. \"Da han befandt sig på rebsbanen gav den ene sikring efter, hvorefter han faldt mellem 10 og 15 meter til jorden\", udtaler Thure Kjær som deltog i løbet sammen med Peter.
\"Jeg så ham falde til jorden\" fortsætter Thure \"og var den anden person der nåede ned til Peter.\" Der var en masse tumult på stedet men efter 15 til 20 minutter ankom redningsfolkene. Peter blev indledningsvis fløjet ud til et hospital men blev derefter overført til Lissabon. Peter har et alvorligt brud på benet lige under knæet, men hans tilstand er stabil nu.
Resten af det danske hold er naturligvis rystet over hændelsen. De to efter ulykken tilbage til rebs-momentet, og det så ud til at rebet blot havde været fastgjort omkring en stor sten.
Løbsledelsen har udtalt at det ekstra sikrings reb reducerede den fart som Peter faldt med. Thure mener dog ikke at have set noget ekstra reb, og vil forlange en redegørelse fra løbsledelsen.
Løbet blev suspenderet efter ulykken, men efter en møde mellem atleterne og løbsledelsen fortsatte løbet.
Omstændighederne samt resultatet er ulykken er tragisk. Ikke desto mindre kunne det i en sådan situation let have gået meget værre. Det understreger vigtigheden i at løbsarrangørerne får korrekt uddannet personel til at stå for sikkerhedsmomenterne i løbet.




