DGI´s vinter adventurerace.
Jette Dohn / 16.11.2004
Inspirationen til at lave en cup er blandt andet fundet ved at alle årstider skal repræsenteres i et løb. Dette kræver at deltagerne skal være alsidige, forstået på den måde, at vejret kan være fra den ene yderlighed til den anden ved de forskellige løb. Udover at der bliver en del mørketimer i løbet på lørdag, så kunne det også tyde på, at vejret ikke bliver høj solskin. Men måske rigtigt vintervejr. Sidst har arrangørerne sikret sig, at de deltagende hold ved DGI cuppen har mødt en masse varieret natur samt kultur, ved at placere løbene rundt om i det danske land.Til weekendens løb bliver der 40 startende hold - her er 8-10 mixhold. Arne Sørensen fra løbsledelsen fortæller at de aldrig havde, turde håbe på så stor en opbakning til løbet, men er selvfølgelig meget glad for den store tilstrømning. Der er dog ca. otte hold som ikke har, kunne få en plads til løbet, da det fysisk samt logistisk ikke har været muligt at rumme flere hold. Dette må dog siges at være et luksus problem, da der i år desværre er blevet aflyst flere løb på grund af for få tilmeldte hold.
Hele den danske elite stiller til start i weekendens løb. Her kan der blandt andet nævnes Fjällräven som også er en potentiel vinder af den samlede cup. Derudover stiller Giv Jack and Jones, No Problem, Tscherning samt Roadrunners som nok vil give den fuld gas for at forsvare deres første plads fra den tredje afdeling i cuppen.




