Terra Incognita
Optakt til Terra Incognita
Clas Lau / 26.05.2004

Terra Incognita, som er anden afdeling af ’The Expedition Racing Leauge (ERL), starter i dag onsdag, fra byen Zadar på den Adriatiske kyst. 25 hold deltager fra hele verdenen, og Danmark er repræsenteret af Team AIM, som er det andet Danske hold som stiller til start i løbet. Tilbage i 2002 stillede Team Tøsen ligeledes til start, men var dog tvunget til at udgå pga. skader.Holdene har allerede fået information omkring ruten, og holdene har god mulighed for at sætte sig ind i detaljerne før start. Løbet starter med 200 meters svømning ud til kajakkerne, og holdene fortsætter så med at padle langs Kornati øen. Allerede fra start af kæmper holdene mod tiden, og de hold som ikke når at krydse øen, vil allerede i slutningen af dag et, fortsætte på en kortere rute.
Det komplette løb strækker sig over i alt 369 km, som med 133 km kajak roning på søer, floder og havet, favoriserer de stærkt roende hold. Derudover er der 126 km MTB, 104 km trekking, bestigning af Dinara (Kroatiens højeste bjerg) plus 4 km canyoning og 2 km svømning. Det vindende hold forventes at afslutte på søndag, hvor de bruger næsten fem fulde dage til at fuldføre løbet.
En løbsdistance på 369 km lyder ikke skræmmende i Dansk AR terminologi. Man kan dog på ingen måde sammenligne det Kroatiske terræn med hvad Adventurehold bliver udsat for i Danmark. Størstedelen af trekkingen foregå i bjerge eller bjergrigt terræn, som gør at enkelte passager forceres med kun få km/t. Også de mange højdemeter tærer ekstra på kræfterne.
’Event Endure’, som er sammensat af Finske og Engelske atleter er blandt favoritterne i og med at de allerede har vundet et af ERL seriens løb (Canada). Også de Kroatiske hold ’Osiguranje Zagreb’, som kom ind på en anden plads sidste år, forventes der meget af, men de skal forventer højere konkurrence end de foregående år.
Silvia Guimaraes fra Team Clight Salomon Atenah, som var på det vindene hold i 2002, stiller i år med et rent pige hold. Hun er en stærk atlet som tidligere har deltaget i både Raid Gaulises og ECO Challenge.
Team AIM ser derfor ud til at komme i flot selskab. Anders Poulsen fra holdet har før afrejse udtalt at de blot deltager for oplevelsen og erfaringers skyld. Den endelige holdsammensætning kom i hus relativt sent, og enkelte på holdet har begrænset Adventurerace erfaring. Så vi krydser fingre for vores Danske hold her på redaktionen.
SleepMonsters har både en skribent og en fotograf i Kroatien for at dække løbet. Så vi håber at kunne vise både billeder og bringe reportager undervejs.
See All Event Posts





