TietoEnator Adventure
Et løb ud over det sædvanlige !
Jacob Danker / 06.06.2004

Efter mange overvejelser og gode råd fra mere erfarne Sleepmonsters.dk profiler, besluttede .markerz. AdventureRacers, tilbage i Januar, at årets hovedløb skulle være TietoEnator Adventure 2004.Mange rystede nok på hovedet, da man samtidig fortalte, at holdet inden TietoEnator, kun ville have løbet ét mindre løb i Danmark, og at holdets 4. mand skulle løbe med holdet for første gang. Mange mente at det ville blive dyre lærepenge, og en dårlig oplevelse – De tog fejl !
Ud over træningen, skulle der også arrangeres en hel del praktiske ting, som man ikke normalt behøver ved de mindre danske løb, en opgave som faktiske viste sig at være en kæmpe logistisk opgave.
D. 19. maj 2004 tog holdet, som bestod af Peter Villadsen (Aalborg), Troels Jensen (Rønne), Christian Jøns (København), Jakob Danker (Kvidinge - SWE), Dorrit Danker (support) og Kell Nielsen (support), af sted mod Karlstad.
Karavanen bestod i en bil med trailer, samt en supportvogn med campingvogn, begge lastet til bristepunktet med udstyr. Efter 10 timers rejse nåede vi Karlstad gymnasium, hvor registrering og infomøde skulle holdes. Efter endt infomøde, med mange svenske gloser vi ikke helt forstod, følte vi ikke vi var blevet meget klogere. Som gribbe kastede vi os over en af de to løbsledere, som fik lov til, at forklare os det hele igen.
Resten af aftenen stod på klargøring af udstyr generelt, samt at pakke taske og blande energidrik til næste dags 1. etape. Alt for sent, var vi klar til at gå i seng og 5½ times dårlig søvn før et så langt løb, er ikke den ideelle opskrift til succes.
D. 20 maj om morgenen var præget af enorm spænding og en smule kaos. Vi formåede dog at finde startområdet der perfekt var placeret mellem Stads Teateret og en af de mange elve der løber gennem Karlstad.
Vejret viste sig fra sin gode side, 20 grader med sol fra en skyfri himmel, forhold der ikke fås meget bedre. Vores Supportere fandt en plads, trods et rigtigt stor opbud af hold. Vi fik styr på vores udstyr og 5 min. før start var vi så klar som vi kunne blive, endda med overskud til at hyggesnakke lidt med RoadRunners Adventure Team som senere skulle vise sig at vinde herre rækken..
See All Event Posts





