Krabbesholm Multisport 2004
Fjällräven forsvarer titlen.
Peter Nejsig. / 24.08.2004


Morten Fenger-Grøn, Sine Gasbjerg og Peter Nejsig var holdet som skulle stå prøven i år på de 100 km i fugleflugt i og omkring Skive.
Kl. 05.30 var det efter en kort og urolig søvn på en græsplæne nær Skive Stadion op for at gøre klar til dagens distance. Vi vidste at vi skulle kæmpe med 30 grader C så vi drak så meget vi kunne, før vi spændte rygsækken, pumpede cyklen og fik tømt løbeskoene for sand fra sidste løb. Hvad vi skulle lave i løbet af dagen vidste vi ikke helt endnu, men vi skulle starte med et stjerneløb fra Skive Stadion, og første disciplin ville indeholde løb for vores del.
Starten gik kl. 08.00, og vi startede selvfølgelig som om vi skulle løbe 5 km … men det blev faktisk en kende længere. 1 min efter start blev jeg stukket af en hveps, hvilket jeg dog ikke tog synderlig notits af, før jeg vågnede søndag morgen med et ben i halvanden gang normal størrelse (og det er stort!). Vores første tur viste sig at være et o-løb i skoven ved siden af stadion, som vi fløj igennem og var færdige ret hurtigt. Efter vores succes med o-løb tog vi turen gennem byen som endte på en gokartbane hvor vi skulle køre 5 omgange hver og derefter hurtigst muligt tilbage stadion, hvor vi skulle ud på 3 gren. Vi skulle skyde med bue og pil, og vi må indrømme at vi ikke vinder nogen medaljer i den disciplin, så vi måtte save 6 skiver af en træstamme som straf.


SleepMonsters



