Arctic Team Challenge
Dagsetapperne afsluttes.
Søren Strunge. / 20.07.2004


En mountainbike stafet som af Pia Nielsen fra Team Taasiilaq beskrives som generel hurtig men stadig fysisk hård med mange rystelser og et par hårde stigninger. Peak Performance kom bedst fra start men med de øvrige kun kort efter.
Med mountainbikestafetten vel overstået blev holdene stillet overfor et vigtig vejvalg på den efterfølgende trekking etape. En mulighed var at holde sig lavt i terrænet, så man fik færre højdemeter. Den anden mulighed var at tage en stejl opstigning hvorefter man så havde et godt, langt og hurtigt nedløb på Mittivakkai gletsjeren til checkpointet 3. De to duellanter om tredjepladsen valgte hvert sit, hvilket blev essentielt…
3. etape var etapen hvor Peak Performance definitivt mistede kontakten til toppen. Peak Performance blev fanget på et klippefremspring ovenfor den gletsjer de have nedløb på. De måtte fortage en halsbrækkende nedstigning som kostede meget tid – det tog 45 min at tilbagelægge 200 meter. Peak Performance har nu 1 time og 34 min op til nummer tre, Inu:IT A/S.
3. etape var også etapen hvor Team ARD Guddi understregede at de er et rigtigt tøsehold. For at medbringe et tøjdyr, ved navn �Stella�, på selve etaperne, skal man vist være stærkt påvirket af østrogen.
3. etape var også etapen hvor ATC’s første virkelige skade indtraf. I forbindelse med Ace & Ace Productions optagelser, der i øvrigt munder ud i en række udsendelser om ATC og Team for Lifes kamp til støtte for Kræftens Bekæmpelse, overrev en fotograf sit filmbånd – nej undskyld, ledbånd.


SleepMonsters



